This text was connected to a solo exhibition of the same name
at Danske Grafikere in Copenhagen 2026

In english below

Iron and Star

Udstillingen tager udgangspunkt i en bog om stålkonstruktion og skibsbyggeri, som kommer fra Helsingør Skibsværft og er fundet på Stadsarkivet. Bogens illustrationer giver indsigt i reglerne for styrke og stabilitet i arbejdet med metal, og tilhører en industriel verden som er rationel, videnskabelig og teknologisk. Det grafiske medie taler på lignende måde til en historie om masseproduktion og planlægning.

Illustrationerne er kun direkte aflæselige for de indviede metalarbejdere: de som kender til håndværket. Set udefra virker de kryptiske, enigmatiske og nærmest okkulte. I udstillingens nederste rum er bogens illustrationer blevet til forlæg for en række dybtryk, hvor den planlagte linje er sat op imod mættede områder af blæk. Den sauterede overflade skaber uklarhed, og understreger fornemmelsen af gådefuldhed.

Illustrationerne er små nok til at passe i en bog som kan være imellem to hænder. De er starten på noget som vokser. Hænderne og kroppen varetager detaljerne i metalarbejdet, som styrker den overordnede konstruktion og herfra hænger produktionen af et færdigt skib sammen med globalisering, vækstøkonomi og koloniale hierarkier. Ikke kun i skala men også i tid. Det 20. århundredes moderniseringsprojekt indført i tegningerne, og instruktionsbogen bliver til et slags testamente. En nedfældning af arven fra den moderne udvikling. Nu gemt og bevaret på Stadsarkivet, og en del af et museum, som formidler en industri der er blevet til kulturarv. Arven er kompleks. Stolthed over at skabe, og fortællinger om rettigheder og værdighed, eksisterer skæbnesvangert tæt på visheden om ødelæggelse og udnyttelse. Arven er hjemsøgt.

Når udstillingen foreslår en sammenhæng mellem metalarbejde og okkultisme, er det som et oplæg for overvejelser omkring menneskets forhold til teknologi – ikke bare som praktiske løsninger, men kombineret med psykologiske dimensioner og den menneskelige vilje til handling.

I det øvre udstillingslokale udstilles tre dybtryk, der på forskellig måde behandler de kernefusioner der finder sted i en meget stor stjerne. I stjernen smelter lettere grundstoffer sammen til tungere grundstoffer, ind til det sidste trin, hvor silicium smelter sammen til jern. Alt det jern vi finder på jorden og som eksisterer i vores kroppe er på denne måde dannet i en stjerne. Jern er et meget særligt materiale i denne sammenhæng, for i stedet for at danne energi, skal der ved fusionen af jern tilføjes energi. Stjernen får altså ikke mere ny energi og begynder hurtigt at give efter for tyngdekraften. Der går ikke lang tid før stjernen eksploderer i en supernova. I supernovaen er reaktionerne så voldsomme, at der kan dannes grundstoffer som er tungere end jern. Bl.a. bly og guld.

Trykkene låner noget af deres figuration fra alkymistiske instruktioner. Alkymien har været optaget af at skabe guld, og i udstillingens tegninger beskrives det, hvordan guld bliver skabt på et kosmisk plan: en ”instruktion” til skabelsen af guld som, i modsætning til alkymiens eksperimenter, er valideret af moderne videnskab. Alkymien bør dog ikke affejes som et mislykket forsøg på at gøre stjernens arbejde. Den alkymistiske tradition betragtes ofte som en øvelse, der tilføjer et psykologisk og filosofisk aspekt til ideen om fysiske processer.

Selvom fysik og teknologisk videnskab operer ud fra objektive videnskabelige kriterier, er anvendelsen af teknologi aldrig neutral. Teknologien gør ord til virkelighed – Ord, som får karakter af besværgelse, når menneskelig handlekraft fremmaner umættelig kapitalistisk profitmaksimering. Med Marx’ ord er bourgeoisiet en slags troldmænd der ikke kan styre de kræfter de selv har fremkaldt fra underverdenen.

Stjernen har sendt metaller til jorden og de kan bearbejdes ansvarligt. Aristoteles udpeger stjernen som det himmellegeme der bevæger sig uafhængigt og frit og Aleistor Crowley siger, at ethvert menneske er en stjerne.

Iron and Star

The exhibition takes its starting point in a book about steel construction and shipbuilding. The book comes from Helsingør Shipyard and was found at the City Archives. The book’s illustrations provide insight into the rules for strength and stability in working with metal, and they belong to an industrial world that is rational, scientific, and technological. The graphic medium similarly speaks to a history of mass production and planning.

The illustrations are only directly readable to the initiated metalworkers who understand the craft. Seen from the outside they appear cryptic, enigmatic, and almost occult. In the lower exhibition space the book’s illustrations have become templates for a series of intaglio prints, where the planned line is set against saturated areas of ink. These dense ink areas create ambiguity and emphasize the sense of mystery.

The illustrations are small enough to fit in a book that can be held between two hands, and from here things begin to grow. Hands and body carry out the details of the metalwork that strengthen the overall structure, and from there the production of a finished ship is connected to globalization, growth economies, and colonial hierarchies—not only in scale but also in time. The modernization project of the twentieth century is traced into these drawings, and the instruction book becomes a kind of testament. A record of the legacy of modern development. Now stored and preserved in the City Archives, and part of a museum that communicates an industry that has become cultural heritage. This legacy is complex. Pride in creation and stories about rights and dignity exist fatefully close to the certainty of destruction and exploitation. It is a haunted inheritance.

When the exhibition proposes a connection between metalwork and occultism, it is as a starting point for thinking about humanity’s relationship to technology—not just as practical solutions, but combined with psychological dimensions and the human will to act.

In the upper exhibition room three intaglio prints are displayed, each addressing in different ways the nuclear fusions taking place in a very large star. In the star, lighter elements fuse into heavier elements until the final stage where silicon fuses into iron. All the iron we find on Earth, and that exists in our bodies, was formed in this way in a star.

Iron is a very special material in this context, because instead of producing energy, energy must be added in the fusing of iron. The star therefore receives no new energy and quickly begins to give into gravity. It does not take long before the star explodes in a supernova. In the supernova the reactions are so extreme that elements heavier than iron can be formed, including lead and gold.

The prints borrow some of their visual language from alchemical instructions. Alchemy has long been concerned with creating gold, and the exhibition’s drawings describe how gold is created on a cosmic scale—an “instruction” for the creation of gold that, unlike the experiments of alchemy, is validated by modern science. However, alchemy should not simply be dismissed as a failed attempt to perform the workings of a star. The alchemical tradition is often regarded as a practice that adds psychological and philosophical dimensions to the idea of physical processes.

Even if physics and technological science operate according to objective scientific criteria, the use of technology is never neutral. Technology turns words into reality—words that seem like spells, when human agency conjures relentless capitalist profit maximization. In Marx’s words, the bourgeoisie are like sorcerers who cannot control the forces they themselves have summoned from the underworld.

The star has sent metals to Earth and they can be crafted in a responsible way. Aristotle points to the star as the celestial body that moves independently and freely, and Aleister Crowley says that every human being is a star.